Jazz & Tapas i Hesteskoen på Nordskoven

Kom til gratis koncert og en hyggelig aften, fredag d. 3 september med stemningsfulde toner, bål og solide fadøl fra den Bornholmske undergrund. Koncerten starter kl. 19:00, men vi åbner fra kl. 17:00 til mad og bål.

Bestil en lækker Tapas tallerken til 125 kr.

Om Östblok

Östblok er en dansk jazzkvartet rundet af den bornholmske muld og med inspiration fra både den amerikanske, cubanske og ikke mindst nordiske scene. Kvartetten består af trommeslager Andreas Westh, bassist Henrik Salinas, pianist Anders Bech og saxofonist Christoffer Appel.

Med et repertoire bestående udelukkende af egne originale kompositioner, leverer Östblok en helt unik musikalsk oplevelse. Med jazzgenren som udgangspunkt består musikken af levende, personlige melodier suppleret af passager med organiske og dynamiske soli, hvor drive, nerve og musikalsk kommunikation står i centrum for sammenspillet.

Kvartetten bevæger sig udtryksmæssigt bredt, fra stille, udtryksfulde ballader, over seje groove- baserede numre, til pågående og tempofyldte energiudladninger; fra det helt simple til det mere komplekse – og altid indhyllet i et personligt udtryk og tonesprog

Sådan bestiller du mad – billetter kan købes frem til d. 2 september

Indbetal beløbet på 125 pr. Tapas tallerken via vores Mobile Pay. Vores Mobile Pay nummer er 772758. Du ser vores logo og der står Henrik Olsen. Det er vigtigt at du skriver “3 9” i tekstfeltet. Så ved vi hvilken koncert du har købt til.

Tag et billede at din gennemførte betaling. Det er din billet. Går det galt, har vi en også en betalingsoversigt, hvor vi kan se din betaling.

Vi håber at se dig