Vi har allerede flere grupper af cykelglade gæster, der her til den kommende Bornholm Rundt bruger Nordskoven som basen for en dejlig weekend. Vi kan danne en hyggelig camp bestående af hytter, glampingtelte og jeres eget medbragte udstyr.
Vi har udstyr til klargøring og rengøring af de to-hjulede, og for de ømme ben og kroppe har vi både Sauna-gus, vildmarksbad og yoga. Caféen byder på lækkerier fra lokale mad- og drikkehåndværkere. Start går for Rønne Stadion KUN 5 minutters cykling fra jeres base på Nordskoven.
FAKTA om BORNHOLM RUNDT
Søndag den 25. august 2024
Starttidspunkt er kl. 09:00
Max. antal deltagere 1300
Startsted: Louisenhøj, Torneværksvej 20 (ved Rønne Stadion), 3700 Rønne
Bemærk: Starten går på Torneværksvej, der vil være spærret for trafik i begge retninger
Distance: 103 km
Vi cykler uden rekordrace og tidtagning, så alle har mulighed for at opleve vores smukke natur. Det står derimod enhver frit for at konkurrere med sig selv. Alle former for cykler er velkomne. Også El-cykler. Vi er et motionscykelløb med plads til alle.
Yderligere information
Der er mulighed for omklædning og bad i Rønne Idrætshal – 100 meter fra mål.
Vi tilbyder fire depoter, Pedersker – Svaneke – Gudhjem – Slotslyngen ved Hammershus.
Efter målgang får du udleveret en flot Bornholm Rundt medalje, diplom. Vi trækker lod om nogle gode præmier blandt alle deltagere. Vi byder også på en hotdog og et glas sodavand/øl. Desuden gratis kaffe, der kan nydes i vores have, hvor der også er musik og hygge.
Vi cykler altid søndag i uge 34.
Gå til din tilmelding her
Se mere: https://cykelbornholmrundt.dk/info/