Outdoor Wellness på Bornholm

Nyd wellness i helt særlige omgivelser

Sauna-gus og dejlig Østersø-gys fra sæsonens start

Vi byder igen i år velkommen indenfor til saunagus i øens eneste saunatelt. Et hyggeligt samlingssted, hvor du kan smelte i varmen og nyde duften af de æteriske olier. Vi har plads til grupper op til 12 personer.

Saunagus er aromaterapi der virker udrensende, afslappende og efterlader kroppen balanceret med en fornemmelse af fornyet energi.

Saunagus i teltet varer en time og indeholder 3 gus sessioner. Mellem hver session kan du snuppe et dyp i den friske Østersø og nyde de smukke omgivelser med et glas koldt juice og en snack.

Alle er velkommen på Nordskoven – også til Saunagus. Du behøver ikke bo på pladsen.

Sunset Sauna – Book en privat sauna til solnedgang

Hver onsdag og søndag har du mulighed for at booke vores private sauna og nyde solnedgangen. Den opvarmede sauna er tilgængelig fra kl. 20. Book saunaen direkte her.

Skovyoga under trækronerne – stærkt vanedannende!

Start dagen med en yogatime under trækronerne i den friske luft. Her vækker du med nærvær og fokus din morgenkrop, så den bliver klar til dagens oplevelser og udfordringer. Alle uanset kendskab til yoga kan deltage og du har mulighed for at låne en yogamåtte af os. Der er morgenyoga på udvalgte dage.

 

HOT-YOGA
Mindfulness, meditation, åndedræt og sansefuld bevægelse i en kombination af varmen i saunateltet og solen under trækronerne i Nordskoven – velkommen til HOT-YOGA. Marcello står for denne særlige kombination hvor krop og sjæl bliver forkælet og aktiveret på en gang.

Modtag tilbud og seneste nyt - få vores  nyhedsbrev