Bil er komfortabelt men ikke strengt nødvendigt på Bornholm. Vi udlejer cykler, der går busser fra campingpladsen, og meget er i gåafstand. Fra færgen til Nordskoven er der under 3 km. I meget travle perioder kan det være lettere at få plads på færgerne, hvis man rejser uden bil.
Let:
Kør i egen bil til Ystad i Sverige og tag færgen til Rønne. Det tager under 3 timer fra København.
Der går også færge direkte fra Køge til Rønne – sejltid omkring 5 timer.
Grønt:
Tag hurtigbus eller tog til Ystad eller tog til Køge og færgen til Rønne. Med toget kan du have cyklen med. Giv os et ring hvis du skal have hjælp til bagagen.
Hurtigt:
Du tager et fly fra København, Billund, Midtjylland, Aarhus eller Aalborg. Vi ligger 7 km fra lufthavnen.
Gør turen fra lufthavnen til en oplevelse: Følg den “Grønne Ring” en flot vandre- og cykeltur fra Rønne syd ved Lufthavnen til Rønne Nord ved os i Nordskoven. Vi henter jeres bagage i lufthavnen, og kan sørge for at både tur-cykler eller lækre mountainbikes står klar til jer. Er I klar til at tage den første vandretur i skov og langs sø-stier på klippeøen, så kan vi sørge for lidt hyggeligeforsyninger til turen.