Særlige oplevelses-ferier med det og dem du holder af
MTB – action om dagen og hygge om aftenen
Bornholm er en fantastisk destination også hvis du har et bankende MTB-hjerte. Med de alsidige ruter i Nordskoven til de særlige spor i Vang granitbrud og endelig de udfordrende og veludbyggede ruter i Almindingen – så er der mere end nok til en god miniferie.
Med basen på Nordskoven er I tæt placeret på sporerne, tæt på kompetente cykelsmede i Rønne og så tæt på færgen som mulig – faktisk behøver I slet I ikke medbringe bilen.
Skal I afsted en gruppe så kontakt os – vi kan sørge for mad, en hyggelig lejr samt fede cykler til turen og naturligvis guide.
Klatring – fra klippe og trætop til hængekøjen under stjernerne
Skal I afsted for at klatre, så er hele vestkysten af Bornholm helt ideel. I Nordskoven har vi trætopklatring til opvarmningen og Vang granitbrud byder på alt fra 6 til 25 meters distancer i forskellige sværhedsgrader. Endelig venter de smukke omgivelser ved Opalsøen med ekstra flotte klatreoplevelser.
Vi sørger gerne for at hjælpe jer godt på vej, og danner basen for jeres personlige udfordringer.
Dykning – uv-jagt, snorkling og hyggelige smagsprøver ved vandkanten
Under vandet venter der store oplevelser rundt om de smukke kyststrækninger på Bornholm. Derfor er UV-jagt en meget populært sport og absolut en oplevelse værd.
Følelsen af eget åndedrag kombineret med indtrykket af det særlige univers under vand, rammer de fleste som en betagende følelse.
Vores samarbejdspartnere er gode, professionelle og omhyggelige folk med det bedste i udstyr.
Kajak – fra smukke oplevelser på søen til varm saunagus om aftenen
Mange drømmer om en tur langs den Bornholmske kyst i kajak – og ja, det er helt særligt og smukt. Det kan også være udfordrende afhængig af vejr og vindforhold. Netop derfor er Bornholm som den lille ø helt ideel i forhold til tur med kajak, da der ofte kan findes et sted med læ.
Mange grupper i kajak bruger i forvejen Nordskoven som base for deres tur rundt. Vi hjælper jer gerne godt på vej, og vi har plads til jeres udstyr. Og hos os er der kun 50 meter til vandkanten.
Coasteering, Skydning, Tømmerflåderace, Bueskydning, Flå-bål-Æd
Skal i dyste, have et sjovt break på en fælles tur med venner, familier eller kortklubben – så har vi en ret bred vifte af oplevelsesmuligheder, hvor der helt sikkert vil være noget der rammer i jeres smag – ellers laver vi det.
Når i bor på Nordskoven er der let og tæt adgang til det Bornholmske oplevelsesunivers.