En fantastisk cykel-ø

Bornholm er en fantastisk cykel-ø. Naturen rummer alle sider af udfordringer og oplevelser for en god cykeltur, om du er på racer, mountainbike, gravel eller blot almindelig turcykel. Du kan nå hele øen på cykel samtidig med at der er oplevelser og udfordringer til mange dage.

Med Nordskoven som base har I en af Danmarks absolut smukkeste cykelture langs vestkysten op til Hammerknuden – her får I hele pakken, skov, strand, klipper og hyggelige by- og havnemiljøer. Der er en årsag til at netop Rønne er hovedbyen på Bornholm, da man herfra kan nå resten af øen indenfor en halv time i bil og 1,5 -2 timer på cykel – så vi er et godt udgangspunkt for at nå øens oplevelsesperler.

Samtidig lejer vi cykler ud på pladsen, hvor vi både har turcykler, el-cykler, mountainbikes i forskellige typer – og det vi ikke har kan vi oftest skaffe.
Når I kommer dejlig trætte hjem efter en god tur, venter der forkælelse i vores café med gode lokale fadøl, som kan nydes mens i rengør cyklerne på vores særlige vaskeplads. Om aftenen kan musklerne nyde godt af en gang sauna-gus og en dukkert i Østersøen.

Er i afsted sammen som gruppe, har vi helt unikke muligheder for at arrangere en hyggelig camp, netop for jer. Nogen vil måske bo i telt, andre leje en hytte eller glamping-telt mens flere kommer med egen campingvogn eller autocamper. Vi kan arrangere at I kommer til at bo samlet i jeres egen lejr.

Inspiration til turen

Nordskoven er for alle - uanset hvilken ferie du ønsker

meter fra skoven

km fra Rønne

meter fra stranden

Tilmeld dig vores nyhedsbrev